Forord til bloglæsere


Velkommen til min blog, som sagt omhandler den en studerendes kamp for at tjene penge til et hus som nok først kommer om mange år.

Bloggen viser kun ét indlæg på forsiden, men hvis du kigger til højre kan du se blog-arkivet og der kan du læse mine andre indlæg :)
Dette er gjort for at gøre det mere overskueligt for læsere og mig selv, da der nok kommer de første mange indlæg på siden her.

Ifølge Google Adsense er det forbudt at opfordre andre til at klikke på links-reklamerne, så det vil jeg heller ikke gøre.
Men jeg kan dog konstatere, at hver gang der er nogen der klikker på disse links, så hjælper man en fattig studerende i dagens Danmark med at klare sig lidt bedre :)

Nyd læsningen og læs gerne om min anonyme personlige profil i bunden :)


Og kommenter endelig gerne, både om det er ris eller ros eller hvad du nu har på hjerte :)




Del på Facebook

onsdag den 9. september 2009

2. - Hvordan en studerende sparer penge.

Når man er en fattig studerende som mig, så skal man jo spare hvor man kan, uanset om man sparer op til noget eller ej. For i bund og grund har studerende på SU og som bor i sin egen lejlighed, ikke den store rigdom til at få f.x nye møbler, bøger eller andet.
Desværre har jeg ikke et fritidsjob, men jeg søger på livet løs efter et. Det er bare svært her igennem krisen at finde sig et job som muliggør at kunne spare penge op, samtidig med at man studerer på fyn.
Men så må der jo spares andre steder.
Jeg gør ihvertfald meget ud af at gå efter tilbuddene hos indkøbs-stederne. Hvad enten det er Føtex, Netto, Kvickly, Aldi eller Rema1000.
Derudover er jeg begyndt at sælge og købe på nettet. Jeg sælger f.x brugte mobiltelefoner, møbler, scooterdele, plakater, ja you name it. Alt hvad jeg kan sælge for andre mennesker inklusiv jeg selv får en lille bid af kagen.
Hvad enten det er 500kr eller 25 kr, så tager jeg gladeligt imod det.
Jeg hjælper også gerne familie, venner og bekendte med havearbejde, bilvask, støvsugning, malerarbejde og alt andet håndværk som jeg selv mener jeg har evner til.
Jeg lever efter princippet: En krone sparet, er en krone tjent.
Men jeg vil langt fra kalde mig nærig eller grådig, jeg ved bare hvor der kan spares penge.
Og jeg opfordrer alle økonomiramte studerende til at gøre det samme.
Tøj kan man købe på outlets hos f.x Smartguy, Vancool, Føtex, Kvickly og andre steder som engang imellem har nogle gode tilbud. Hvis man er mærkedyr er det selvfølgelig lidt svært at købe Gucci i Føtex. Men så er det igen også et spørgsmål om prioritering. Jeg har f.x lige købt et par bukser fra Shine hos Smartguy for 139 kr inklusiv levering, og det er da overkommeligt i enhver studerendes pengepung.
Hvis man er studerende og gerne vil spare penge er der nogle ting man skal gøre.
Det første man skal gøre er at skabe sig et overblik.
1. Få netbank.
2. Få et budget i banken og juster løbende som udgifterne kommer ind af døren.
Og budgetter altid med mere end der skal bruges, f.eks i mit tilfælde budgetterer jeg med 6786kr, men realistisk skal jeg kun bruge 6386kr. Men så er det jo bare 400kr på opsparingen så længe der ikke kommer nogle uforudseete udgifter. 2 små skridt bliver til 1 stort, det skal man altid huske c",)
3. Sælg det du kan undvære, det kan være tøj, gamle dvdfilm som du alligevel ikke ser, smykker, ting der står på loftet eller hjemme hos forældrene.
4. Sørg ALTID for at gå efter tilbuddene, f.x handle kød ind lørdag 1 time før butikkerne lukker, da butikken altid sætter prisen ned på kødet fordi det ikke kan holde sig til om mandagen. Planlæg hjemmefra hvad du mangler. Dolmio kan sagtens undværes i spaghetti med kødsauce eller lasagne. Brug istedet en dåse hakkede/flåede tomater og diverse krydderier. Det smager af det samme alligevel.
5. Brug den sunde fornuft. Lad vær med at impulskøbe ting fordi det ser godt eller spændende ud. Brug ikke penge i byen udover indgang. Drik hjemmefra.
6. Stop med at ryge, det koster ca. 1000 Kr om måneden at ryge i dagens Danmark. Det er lettere sagt end gjort, og jeg ryger da også selv. Men jeg har sat mig i hovedet at det stopper snart. De kloge der køber billige smøger, ryger somregel LA. De koster 240 for 10 pakker, dvs ca. 600 kr om måneden(25 pakker) x 12 måneder = 7200 kr om året på noget der forsvinder op i røg og ovenikøbet gør dig syg. Er det klogt? Nej! Det kan man vidst rolig sige det ikke er, så drop røgen og spar penge :)

Det var det for denne omgang.
Jeg vender tilbage med nyt på bloggen ;-)

Læs også gerne mit første indlæg - Opstart af Blog - samt uddeling af tanker.

På forhånd tak :)

Ingen kommentarer: